Milton besøger din lokale boghandel!

Lige nu er Milton på tur rundt i det ganske, danske land for at besøge boghandlere og biblioteker. Formålet med turnéen er at sikre, at det glade budskab om den eventyrlystne kanin når ud til så mange som muligt. Milton – og hans ‘far’, CEO Jesper Strømfeldt – er blevet mødt med stor glæde hos boghandlerne, der omfavner konceptet til fulde. Faktisk sætter de stor pris på et fysisk besøg og en levende dialog omkring bøgerne og Miltons univers. Butikkerne har ligeledes taget den charmerende Milton plys til sig. Han fungerer som en alle tiders ambassadør for bøgerne i butikkerne – og så er han en fantastisk læse-ven for de små kunder.  

Rejsehistorier for hele familien 

Det, der bl.a. er interessant for boghandlerne, er hvordan bøgerne kan skabe en samhørighed mellem børn og voksne. Det er noget, de kan samle sig om, hvad enten de skal planlægge en familierejse, eller blot tager på eventyr med Milton hjemmefra. Selvom bøgerne er skrevet til børn mellem 6 og 9 år, er der masser af spændende information og inspiration at hente omkring de destinationer, Milton besøger i bøgerne. Derfor er de ikke blot en god historie, men også en slags guide til en alle tiders familieferie i børnehøjde.  

En anden ting, som har overbevist boghandlerne om at tage Milton bøgerne ind, er illustrationerne. Miltons udtryksfulde ansigt og nysgerrige kropssprog er med til at engagere læserne i hans magiske rejser, og man ved lige, hvordan han har det, når han har sæbebobler i maven eller skal lave sin egen chokolade i Berlin. Desuden bidrager hans søde venner fra den fortryllede skov samt de nye venner, Milton møder på sine rejser, til et eventyrligt illustreret univers, der oser af venskab, glæde og læringslyst.  

Læringsmaterialer til skolerne 

Miltons fremtid tegner lyst. Der er nemlig etableret et samarbejde med skolerne via Skoletube om at bruge Miltons univers i undervisningen. For ikke nok med at rejsehistorierne bugner af kulturel viden og emner som tolerance og venskab, så er der snart nye eventyr på vej. Milton giver sig nemlig i kast med FN’s 17 verdensmål i form af bøger og fordybelsesmaterialer til skoler og private. Det er meget begrænset, hvad der findes af materialer til indskolingen omkring de 17 verdensmål. Og disse er i høj grad også interessante for boghandlere og biblioteker.  

Milton i Sønderjylland 

Den første del af ‘Milton on tour’ har været utrolig positiv. Milton bøgerne og Milton plyskaninen er nu fuldt til salg i Tønder, Varde, Nordborg og på Fanø, takket være engagerede og interesserede medarbejdere. En kæmpe tak skal lyde til dem, der tror på projektet og allerede har taget Miltons univers til sig. Turnéen rundt i Danmark fortsætter ufortrødent, så Miltons rejsehistorier snart er tilgængelige for alle, der har lyst til at lære noget nyt og blive inspireret til at opleve verden. 

Leave a comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: